Information om skærpede retningslinjer på Coronaområdet på Høje-Taastrup Kommunale Musikskole

Information om skærpede retningslinjer på Coronaområdet på Høje-Taastrup Kommunale Musikskole

Forsamlingsforbud:

Musik- og kulturskoler er ligesom foreningslivet undtaget fra det skærpede forsamlingskrav på max 10 personer. Vi må derfor fortsætte undervisningen på vores hold med op til 50 personer forsamlet, forudsat at elevernes alder er max 21 år. På de hold, hvor vi har elever på over 21 år, vil der blive informeret særskilt.

Vi overholder naturligvis fortsat alle sundhedsmyndighedernes afstands- og hygiejnekrav på de enkelte områder.

 

Mundbind:

Fra og med torsdag d. 29. oktober er der krav om mundbind for alle over 12 år i alle landets Kulturinstitutioner. Det betyder, at alle lærere, øvrigt personale, samt elever over 12 år skal bære mundbind, når man færdes indendørs. Mundbindet kan tages af under selve undervisningen, men skal bæres i alle andre sammenhænge. Dette gælder også forældre, der henter og bringer elever.

 

Ophold:

Vi henstiller fortsat til, at elever og forældre opholder sig mindst muligt i venteområder mv.

Vi håber, I alle vil hjælpe til med at overholde disse nye retningslinjer, og glæder os over, at vi fortsat kan dyrke musikken og kunsten sammen – så længe vi passer godt på hinanden

Sommeraktivitet- Orientalsk Kultur

Trommeworkshop, sangworkshop og koncerter

En workshop koster 25 kr.

Koncerter gratis men med begrænset pladser.

Mandag d. 20/7 på Musikskolen kl. 11-14

Sang workshop med Fatma Zidan (8-12 årige)

Percussion workshop med Lars Bo Kujahn (12-19 årige)

medbring gerne jeres egen darbuka/rammetromme/davul osv.

Tirsdag d. 21/7 kl. 11-14 på Musikskolen

Sang workshop med Fatma Zidan  (12-19 årige)

Percussion workshop med Lars Bo Kujahn (8-12 årige)

medbring gerne jeres egen darbuka/rammetromme/davul osv.

Forældre er velkomne til at deltage i begge workshops med deres børn/unge

Torsdag d. 23/7 kl. 15-16

Koncert

Fatma Zidan Trio 

Taastrup Musikskole

Fredag d. 24/7 kl. 15-16

koncert

Fatma Zidan Trio 

Taastrup Medborgerhus

lineup :

Fatma Zidan : sang

Bilal Irshed : Oud

Lars Bo Kujahn : perc.

Musikskolen Poppel Alle 12, 2630 Taastrup

Taastrup Medborgerhus, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup

Corona-situationen på Musikskolen

Musikskolen er nu åben igen efter Corona-nedlukningen. Det betyder at den planlagte undervisning kan foregå fysik på de forskellige undervisningssteder. Der er dog stadig nogle ændringer, som de enkelte lærere har informeret om. Der er en lang række anbefalinger fra sundhedsmyndighederne som alle skal følge. Elever og forældre er blevet informeret pr. mail om dette.