PULSAR 2020 gennemfører som et pilotprojekt i år en koncert med arbejdstitlen ‘Next Generation’, hvor vi gerne vil invitere helt unge komponister (på MGK og musikskole talentniveau) til at skrive deres helt eget værk til en koncert under PULSAR 2020.

Koncerten finder sted lørdag d. 7. mart som en matiné-koncert kl. 13 på Studiescenen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Der vil også være mulighed for at deltage i andre aktiviteter om formiddagen (seminar, masterclass eller lign.).

Vi vil gerne invitere jer til at sende jeres værk (ca. 5 – 6 min. for 1 – 4 instrumenter). Det skal kunne realiseres uden dirigent og skal være inden for følgende gruppe af instrumenter: fløjte, klarinet, violin, cello, klaver og slagtøj.

Værkerne bliver bedømt af en jury bestående af PULSAR festivals kunstneriske ledelse, som er komponisterne Niels Rosing-Schow og Jeppe Just Christensen.

Af de indsendte værker vil blive valgt 2 – 5 værker til fremførelse ved koncerten.

Deadline for partitur og stemmer er d. 31. januar 2020.

Materialet i form af pdf-filer (partitur og stemmer) sendes til

Niels.Rosing-Schow@dkdm.dk og Jeppe.Christensen@dkdm.dk

Hvis jeres værk bliver valgt til fremførelse, vil I blive inviteret til en arbejdsprøve i ugen før koncerten og evt. en forprøve.

Venlig hilsen

PULSAR festival

Niels Rosing-Schow

Kunstnerisk leder