Lørdag den 2. november kl.10-12.30 inviterer Billedskolen til et (u)hyggeligt familie-kunstværksted i Taastrup Medborgerhus’ Cafe …

Kunstværkstedets tema er DE DØDES DAG. I Mexico har de en festdag, som hedder De Dødes Dag. Det er årets største højtid og den dag, hvor de døde kommer på besøg. Legenden siger, at himlens porte åbner ved midnat, og at døde sjæle besøger deres kære på jorden. Natten tilbringer mange mexicanere på familiens gravsted, som udsmykkes med blomster, vokslys og fotografier og i de mexicanske hjem dækker man offerborde til familiens døde med særlige ting, der hører højtiden til: De Dødes Brød, chokolade og sukkerkranier. Kranier er symbol på liv og død. Sukkerkranierne er ikke mørke og morbide; de er farverige, lunefulde og muntre, undertiden endda humoristiske.Kunstnere har brugt kraniet, som et kunstnerisk motiv i århundreder.


 På familie-kunstværkstedet skal vi lave “sukkerkranier” af pap, der dekoreres med blomster, geometriske figurer, mønster, stjerner, prikker – alt sammen inspireret af mexicansk folklore. Vi bruger genbrugsmaterialer blandet med perler, piberensere og mange flere ting.

Billedskolens underviser Gitte Bach har udformet workshoppen og står til rådighed med kreative tips og tricks på dagen. Workshoppen er tilpasset børn i alderen 5-11 år ifølge med deres voksne.

Der er desværre begrænsede antal pladser, så skynd jer at købe jeres billetter her: 

http://kulturhusenehtk.dk/event/hyggelig-weekend-de-doedes-dag-workshop-med-hoeje-taastrup-billedskole/

Venlig hilsen

Berit Nørgaard
 Billedskoleleder


 Fritids- Og Kulturcenter
Billedskolen
2630 Taastrup
BeritNoe@htk.dk