Til sangelever, pianister og alle andre interesserede
Vær med når Operaværkstedet åbner dørene til en af deres prøver på
ANGELICA – en opera af Puccini
Hvad gemmer der sig bag operaens storslåede scenografi, de ekstravagante kostumer og det svulmende orkester? Kom helt ind til operakernen af Puccinis opera Suor Angelica sammen med instruktør Ylva Kihlberg og nogle af Danmarks førende kvindelige operasangere. Oplev den intime-arbejdsproces mellem operainstruktør, operasangere og kapelmester og få et indblik i et opera-prøveforløb.
Operaværkstedet og Ylva Kihlberg vil med ANGELICA skabe en imødekommende forestilling, der taler til nutidens publikum og til unge i dag. Puccinis operatragedie fra 1918 indeholder noget af Puccinis allersmukkeste musik, og den hjerteskærende historie om hvordan Angelica bliver revet væk fra sin familie og lille søn, føles meget aktuel i en tid hvor krig stadig splitter flere familier, så de må leve adskilt og uden kontakt: Hvad gør det ved et menneske at skulle leve videre ensom, uden sine elskede, uden sit barn? Er livet så overhovedet værd at leve? Kan man i det hele taget overleve sådan en smerte?
Tilmeld dig denne workshop og:
 Få en introduktion til opera, forestillingen ANGELICA og tankerne bag denne nyopsætning d. 25 september kl. 17-19 på Glostrup Musikskole, Glostrup Fritidscenter, Christiansvej 2.
 Deltag i en operaprøve fredag, d. 6 oktober kl. 16-18 i Stefans Kirken, Nørrebro.
 Få en gratis billet til forestillingen d. 19 oktober kl. 19, der finder sted i Christianskirken på Christianshavn.
Tilmeldelser skal ske til Marie Wärme på mail: marie.warme@glostrup.dk
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER! VH. Ylva og hele ANGELICA-teamet